Gå til indhold

Gør-det-selv-cykelværksted

Tag din cykel med og få vejledning fra de glade frivillige fra Aarhus Cykelværksted hver tirsdag.

Fiks din cykel på Nærgenbrugsstationen 

Aarhus Cykelværksted er hele Aarhus' hyggeligste gør-det-selv-cykelværksted, hvor du kan gøre brug af værktøj, smøre- og vaskemidler og reservedele, som du kan få helt gratis! Reservedelene er, skrællet fra nogle af de mange cykler, som bliver efterladt og indleveret på genbrugsstationerne.

Gør-det-selv-cykelværkstedet arrangeres af en flok glade frivillige fra Aarhus Cykelværksted, som altid står klar med en hjælpende hånd og et par gode råd med på vejen. 

Så kig forbi, og fiks din cykel hver tirsdag mellem 17:00 og 19:30.

Husk, at du på Nærgenbrugsstationen både kan aflevere dit affald til genanvendelse samt få glæde af nogle af alle de ting, som andre har afleveret.

Du har mulighed for at aflevere alt fra farligt affald, elektronik, flamingo og noget af alt det, som du ikke kan aflevere i dine normale affaldsbeholdere.

Praktisk information

Hvornår?

Hver tirsdag kl. 17:00-19:30

Hvor?

Nærgenbrugsstationen på Dirch Passers Gade 5, 8000 Aarhus C

Nærgenbrugsstationer i midtbyen

Vores nærgenbrugsstationer er multifunktionelle genbrugsstationer midt i byen, hvor du kan aflevere flere slags affald til genanvendelse end ved dit hjem.

Du kan også gå på jagt efter gratis genbrugsfund eller låne udstyr, f.eks. til at reparere dine ting.