Ordningen for farligt affald er indeholdt i administrationsbidraget, dog skal indsamlingsmateriel, som bortkommer eller beskadiges, erstattes af ejeren.
Farligt affald i kommunale bygninger uden beboelse
I kommunale bygninger i Aarhus skal I sortere farligt affald i en rød kasse.
Formålet er, at endnu mere farligt affald kan blive genanvendt forsvarligt.
Læs mere om løsningen til kommunale bygninger uden beboelse her.
Én rød kasse til hver bygning
Hver bygning har én kasse til farligt affald - samme kasse, som mange kender fra villaernes sorteringssystem. Heri kan I bl.a. lægge brugte batterier, elpærer, lyskæder, spraydåser og malingrester.
Sådan får I kassen tømt
Når kassen er fyldt, lukkes låget med alle fire hasper. For at få den tømt, stiller I den ovenpå en af jeres affaldsbeholdere. Næste gang skraldebilen henter affald, så bytter skraldemanden den fyldte kasse til en tom kasse. Den tomme kasse tager I med ind på plads igen. Husk at kassen kun må veje 4 kilo ved tømning.
Hvad kan afleveres i kasserne?
- Spraydåser
- Kemikalieflasker
- Malingrester
- Småt elektronik
- Elpærer (i pose)
- Batterier (i pose)
Hvad kan ikke afleveres i kasserne?
- Fyrværkeri
- Ammunition
- Medicinrester
- Gaspatroner
- Kanyler
Forvirrende farligt affald?
Er I i tvivl om, hvordan noget skal sorteres? Så kan I altid slå jeres affald op i vores digitale sorteringsguide.
I kan også se mere om farligt affald her.
Hvis I har farligt affald, som ikke kan og må være i kassen, har I mulighed for at komme af med det på andre måder.
Den røde kasse er kun til husholdningslignende affald, derfor må den ikke blive fyldt medicinrester eller affald fra fysiklokalet.
Hvis I har farligt affald, der ikke skal i den røde kasse kan I:
Købe erhvervsadgang til genbrugsstation
Se hvordan her.
Få hentet andet farligt affald
Vi kan hjælpe med at afhente alt farligt affald, som ikke er husholdningslignende.
Se vores tilbud her, og kontakt os endelig for at høre mere på 77 88 00 11.
Har du spørgsmål til ordningen, er du velkommen til at skrive til os på FA@kredslob.dk.
Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.