Aarhus Kommunes Klimaplan 2016-2020 sætter en ramme for arbejdet med en ny klimavarmeplan i Aarhus Kommune. Klimavarmeplan 2020, som planen er døbt, skal sikre store fremtidige infrastrukturelle investeringer inden for fjernvarmen.
Planlægningen sker i samspil med klimaplaner og fjernvarmeplanlægning i nabokommunerne og skal bl.a. medvirke til, at de kommende investeringer på fjernvarmeområdet bliver set i et samlet strategisk energiperspektiv med elsektoren.