I november sidste år blev kommunalvalget afviklet i Aarhus Kommune, og nu har det kommunalejede forsyningsselskab også fået ny bestyrelse.
Hovedopgaven for den nye bestyrelse bliver at tegne selskabets strategiske retning frem mod 2030. En strategi, der bl.a. skal bidrage aktivt i kommunens fremtidige klimaambitioner. Herunder at sikre implementeringen af en ny fremtidssikret forsyning baseret på vedvarende energi uden brug af importerede træpiller.
Den nu afgående bestyrelse afleverer et robust og stærkt selskab, der trods hård konkurrence og stor uforudsigelighed på energimarkederne, står med et solidt økonomisk fundament, de rette kompetencer til fremtiden og et godt strategisk fundament til den nye bestyrelse.
”Det har været nogle turbulente år for forsyningsbranchen, der har krævet en stor grad af omstillingsparathed samt en vilje til forandring og fremdrift hos både medarbejdere, direktion og bestyrelse. Og netop dette har kendetegnet Kredsløb de seneste fire år. Jeg vil derfor gerne takke den afgående bestyrelse for et stærkt samarbejde gennem årene,” forklarer Thomas Rand, der fortsætter i rollen som bestyrelsesformand for selskabet.
Bestyrelsen i Kredsløb rummer fire medarbejdervalgte medlemmer, tre medlemmer valgt blandt byrådsmedlemmerne og fire medlemmer valgt fra erhvervslivet.
Den nye bestyrelse er formelt set tiltrådt på generalforsamlingen den 30. januar 2026. Her er medlemmerne af den nye bestyrelse:
Formand | Thomas Rand |
| Laura Uggla |
| Trine Lindegaard Holmberg |
| Søren Adamsen |
Politisk valgt Næstformand | Matilde Dueholm |
Politisk valgt | Mahad Yussuf |
Politisk valgt | Jakob Søgaard Clausen |
Medarbejdervalgt | Hanne Tokkesdal Jensen |
Medarbejdervalgt | Jens Rishøj Skov |
Medarbejdervalgt | Lejla Mesanovic |