Når vi skriver 2030, vil størstedelen af det aarhusianske varmebehov være dækket og produceret af forskellige former for vedvarende energikilder, drevet af naturens kræfter som vind, sol, hav og geotermisk energi fra jordens indre. Konkret i form af forskellige typer varmepumper og EU’s største geotermiske anlæg.
Det lyder måske smart, men det er også sund fornuft og rettidig omhu. Anvendelsen af træpiller har været en god trædesten væk fra kul, men nu er tiden helt rigtig til, at vi omstiller forsyningen, så den er klar til fremtiden. Klar til at imødegå stigende udsving i vind, vejr og ikke mindst marked, så vi får en endnu mere robust og fleksibel forsyning, hvor vi brænder langt mindre af og med en markant reduktion i prisen på fjernvarmen, der forventes at blive ca. 10 pct. lavere, end den er i dag, renset for inflation.
Inden vi kommer så langt, har vi et stykke arbejde foran os. For omstillingen vil kræve løbende planlægning, hurtig eksekvering, massive investeringer og ikke mindst en grøn indstilling fra os alle sammen. Helt centralt er behovet for en stærk el-infrastruktur som grundsten for energiforsyningen.
Fremtidens fjernvarme vil forudsætte et større forbrug af strøm til at drifte de kommende anlæg, som bliver flere decentrale mindre anlæg. Et særligt strategisk perspektiv vil derfor være forsyning af el fra lokale vindmøller, da behovet for strøm til varmeproduktionen netop er størst på de tidspunkter, hvor vindmøllerne leverer mest strøm.
Inden for forsyningsbranchen lægger vi os derfor i selen for et stærkt samarbejde og ved, at de forskellige sektorer skal komplementere hinanden, hvis vi skal lykkes.
Fællesnævneren for forsyningen er el og rigtig meget af den, da det sikrer konkurrencedygtige forbrugerpriser.
Energiproduktionen fra vind og sol skal accelereres, for nationalt set er vi endnu ikke i stand til at producere den nødvendige mængde el til at matche hverken det nuværende og fremtidige forbrug. Især når vi også medtager transportsektoren, fjernvarmen samt elektrificeringen af øvrige sektorer, der samlet set øger efterspørgslen efter grønne elektroner.
En fortsat omkostningseffektiv elektrificering forudsætter en betydelig udbygning af elproduktionen kombineret med fortsatte investeringer i et elnet i verdensklasse. Det er en opgave, som landets energiselskaber er i fuld gang med, men det er klart, at vi generelt set har behov for flere anlæg, end vi har i dag - også selvom nogle af os vil mærke det mere end andre. Selvsagt er der mange hensyn og interesser, der skal balancere, og en omstilling skal være med respekt for den enkelte. Men det er en kendsgerning, at der skal handles for klimaet, for samfundet og for at sikre en omkostningseffektiv omstilling.
Bedre sammenhæng og mere stabilitet
Med en større integration mellem el og fjernvarme samt en decentralisering af produktionen får vi skabt en bedre spredning af varmeproduktionen, så den produceres fra flere decentrale enheder i stedet for få centrale, og vi får derved skabt en bedre sammenhæng og resiliens i vores energisystem. En sammenhæng, hvor vi i endnu højere kan justere produktionen af varme og fjernkøling og producere det, når fx strømmen er billigst, og der er nok af den, og ikke mindst lagre overskudsvarmen i akkumuleringstanke til de tidspunkter, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. På den måde øges stabiliteten i vores energisystem til glæde for forbrugerne.
Fremtidens fjernvarme er allerede nu, og elektrificeringen er hjertet i den.
